Astronaut af Michael Strunge.
... Hjerte, hjerte, slå og spræng sekundet....
OK, lad mig sige det ligeud
Og håbe at nogen modtager dette:
Jeg er i mit rumskib
Og har knust mit ur
Jeg vidste ikke hvad jeg gjorde, jeg følte
Undskyld, jeg hader mig selv
Er det godt nok nu, skal jeg skrige lidt?
Giv mig en hagmmer så jeg kan slå noget i stykker!
Nu har jeg blottet mig, lad mig knuse det glas
Der må være et sted
Forstår I ikke? Det gør jeg heller ikke
Jeg vil så gerne ned
Hvis det er muligt at komme længere
Jeg håber jeg er skør
Men ved jeg kun er forstenet
Sæt navn på, det ville være en start
Jeg er træt af at slutte
Har ikke mere ilt til min respirator
Åh, lad mig brænde sammen med mørket
Jeg kunne blive til et stjerneskud
På en eller andet planet.
Der er billeder
Men de hænger ikke sammen
Det suser i mine ører af tomme rum
Jeg har ikke noget tøj på
Og kan ikke finde lyset
Og jeg er slet ikke mere sikker på
At det var Gud jeg så
Nøgenhed skræmmer mig ikke
Så send mig en A-missil
Eller i det mindste en lighter
Lad mig lande i et eller andet år
Så vil jeg lytte
Til jeg mister talens brug
Sjovt at være kunstig
Og arte sig med stil
At gøre jord til drøm
Jeg skammer mig ikke eller er stolt
Over at I kender min narkomani
Send mig noget der virker
Ligesom ord
Og I skal aldrig mere høre fra mig
Jeg skifter nu, hvis I tænder lys
Og melder mig under en fane
Med min punkkrop
Sidste melding:
Jeg rammer om lidt
Alle tiders nederste punkt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar